Fredagscafé 6. november: Mali i øjenhøjde

Venskabsforeningen Danmark-Mali og Danafrika Kulturklub inviterer til fredagscafé den 6. november kl. 18:30 hos Danafrika Kulturklub, Nordre Fasanvej 192-194 kld.,
2000 Frederiksberg (tæt på Nørrebro Station).

Kom og hør journalist Lise Blom fortælle i ord og billeder om sine møder med mennesker i Mali.

Foto: Lise Blom

Foto: Lise Blom

Program

18:30 Afrikansk mad
19:30 Foredrag og billeder fra Mali

Klima, rettigheder for kvinder, migration, demokrati og mangel på jobs. Mød personerne bag overskrifterne og hør hvordan deres liv i Mali ser ud i 2009. 
Journalist Lise Blom fortæller i ord og billeder om sine møder med mennesker i Mali.

Deres personlige historier bliver knyttet til de udfordringer, Mali kæmper med som et af verdens mindst udviklede lande.
Lise Blom har jævnligt besøgt Mali siden 1991.

Mere info: www.liseblom.dk

Gratis adgang for medlemmer, 20 kr. for gæster. Tilmelding ikke nødvendig. Alle er velkomne.

Fra kl. 18:30 serveres der afrikansk mad for 40 kr., drikkevarer kan købes.

Del med dine venner
  • email
  • Facebook
  • RSS
  • Google Bookmarks
  • Twitter
  • del.icio.us
  • MySpace
  • Add to favorites
  • Print

Konference om migration og udvikling

Projektrådgivningen afholder konference om migration og udvikling
tirsdag d. 19. maj kl. 15.00 – 20.00
Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

  • Hvordan bliver vi bedre til at anvende flygtninge og indvandreres særlige ressourcer i udviklingsbistanden?
  • Hvad er erfaringerne fra Norge og Sverige?
  • Hvorfor beskæftiger FN, EU og Verdensbanken sig med sammenhængen mellem Migration og Udvikling?
  • Hvad ved vi om migrantforeningerne i Danmark?

Det er bare nogle af mange spørgsmål, som vil belyst og debatteret på Projektrådgivningens konference om migration og udvikling.

På konferencen kan du møde en række spændende oplægsholdere – både praktikere og forskere – fra Holland, Norge, Sverige og Danmark. Formålet er at få skabt interesse for og viden om, hvorfor og hvordan flygtninge og indvandrere engagerer sig i udvikling i tidligere hjemlande.

Konferencen er åben for alle interesserede, men tilmelding er nødvendig senest 14. maj.
Læs mere og meld dig til

Del med dine venner
  • email
  • Facebook
  • RSS
  • Google Bookmarks
  • Twitter
  • del.icio.us
  • MySpace
  • Add to favorites
  • Print

Europæisk center for migration i Mali

Kåre Pedersen har i øsende regn været til åbningen af EU’s nye Center for Migration Information og Management, CIGEM, i Bamako. Det første af sin art og placeret netop i Mali, fordi det at rejse efter arbejde er en del af landets identitet. Fire ud af tolv millioner maliere bor i dag i udlandet.
Centeret skal advare potentielle immigranter om den grove uddnyttelse og farerne undervejs og tilbyde uddannelse, så de kan klare at påtage sig rimelige jobs. Centeret skal også støtte de, der kommer tilbage og sikre, at deres erfaringer kan komme andre til gode.
“De folk, der alligevel tager af sted, skal centeret tilbyde uddannelse, så de kan påtage sig rimelige jobs, når de kommer frem. Centeret skal også stå parat til at støtte dem, der kommer tilbage igen, så deres erfaringer kan blive en positiv ressource for Mali,” siger EU’s ambassadør Giacomo Durazzo ifølge Kåre Pedersen i dagens udgave af Information
Centerets budget er på 75 mio. kr. for de næste 4 år. Danmark bidrager med 5 mio. kr. Der er ansat 6 internationale eksperter og 23 lokale. Det nye ‘Centre For Migration Information and Management’ (CIGEM) i Mali er det første af sin art i Afrika, men hvis det bliver en succes, er det meningen, at flere skal følge.
Læs også u-landsnyt.dk den 5. oktober og 6. oktober 2008.

Del med dine venner
  • email
  • Facebook
  • RSS
  • Google Bookmarks
  • Twitter
  • del.icio.us
  • MySpace
  • Add to favorites
  • Print