Ny afrikansk kunst i Grenå
Hvis du opholder dig i nærheden af Grenå, har du frem til den 13. september mulighed for at nyde udstillingen AFRICA/NOW på Baunehøj Mølle og i Kulturhuset Pavillonen.
Mali er rigt repræsenteret på udstillingen med både fotografier, malerier og marionetdukker. Udstillingen, der er stablet på benene af danske ThorupArt, har tidligere været vist i Rundetårn i København og rejser efter Grenå videre til Norge og Finland.
Læs mere om AFRICA/NOW på udstillingens hjemmeside
Ny afrikansk kunst i Rundetårn

Bertiers (Joseph Mbatia), Kenya: Busstation
Busstationen på billedet herover er ikke fra Mali – men det kunne den såmænd godt have været. Præcis så kaotisk og charmerende var busstationerne i hvert fald sidste gang, jeg var i Mali. Billedet er med på den spændende udstilling af moderne afrikansk kunst, AFRICA/NOW, der åbnede i Rundetårn 1. juni. Udstillingen giver et kvalificeret indblik i afrikansk kunst i dag og er absolut værd at se. Med på udstillingen er også flere kunstnere fra Mali.
AFRICA/NOW varer til den 3. august, så du kan nå det endnu! Efter Rundetårn skal udtillingen vises et par steder i Danmark og siden rundt i Skandinavien.



