Generalforsamling i Venskabsforeningen Danmark Mali
Mød spændende mennesker med interesse for Mali, smag maden og få indflydelse. Kom til generalforsamling i Venskabsforeningen Danmark-Mali
Venskabsforeningen Danmark-Mali indbyder til ordinær generalforsamling. Det foregår mandag den 23. maj 2011 kl. 18.00 hos DanAfrika Kultur, Nordre Fasanvej 192-194, kld., 2000 Frederiksberg. DanAfrikas lokaler ligger tæt på Nørrebro station.
Alle er velkomne!
Først spiser vi sammen og taler om stort og småt fra Mali. Selve generalforsamlingen begynder klokken 19. Dagsorden i følge vedtægterne
Vi vil gerne vide, om du kommer af hensyn til indkøb og mad. Giv besked på e-mail kontakt@malinyt.dk eller telefon 2279 2492 – senest torsdag den 19. maj
Meld dig til bestyrelsen!
Vær med til at sætte dit præg på foreningens arbejde. Det er både spændende og hyggeligt – og du kommer i kontakt med andre, der interesserer sig for Mali.
Generalforsamling
Foreningens medlemmer indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Venskabsforeningen Danmark-Mali
mandag den 31. maj 2010 kl. 19.00
DanAfrika Kultur (tæt på Nørrebro station)
Nordre Fasanvej 192-194, kld., 2000 Frederiksberg
Dagsorden ifølge venskabsforeningens vedtægter.
Forslag til generalforsamlingen
Har du forslag til generalforsamlingen, skal de(t) være bestyrelsen i hænde senest 1 uge før generalforsamlingen. Forslag sendes til foreningens sekretær, Lise Blom, Drosselvej 47H, 2000 Frederiksberg, eller e-mail kontakt@malinyt.dk.
Meld dig til bestyrelsen!
Vær med til at sætte dit præg på foreningens arbejde. Det er både spændende og hyggeligt – og du kommer i kontakt med andre, der interesserer sig for Mali.
Kommer du?
Venskabsforeningen Danmark-Mali byder på kage og drikke i forbindelse med generalforsamlingen. Af hensyn til indkøb vil vi gerne vide, om du kommer.
Giv besked på e-mail kontakt@malinyt.dk eller telefon 2279 2492 – senest fredag den 28. maj.
Generalforsamling og billedforedrag
Venskabsforeningen Danmark-Mali holder generalforsamling
mandag den 18. maj kl. 18.30 hos DanAfrika Kultur (tæt på Nørrebro Station)
Nordre Fasanvej 192-194, kld., 2000 Frederiksberg
Venskabsforeningen Danmark-Mali giver øl, vin, vand og kaffe – samt pølse, ost & brød. Af hensyn til indkøb vil vi gerne vide, hvor mange der kommer. Giv besked på e-mail kontakt@malinyt.dk – senest torsdag den 14. maj.
Efter generalforsamlingen vil billedkunstneren Jeanette Land Schou fortælle om sit første møde med Mali. Om sit billedforedrag siger hun selv:
“Billedkunstner. Første gang i Mali. Aldrig set noget lignende – og så alligevel.
Med kameraet som våben og kunsten som ammunition gik jeg i krig for at se og opleve denne, for mig, så fremmede kultur. Trods vanskeligheder med sproget fik jeg et lille indblik i omstændighederne ved samtidskunsten og dens vanskelige præmisser. For det er ikke kun økonomiske problemer, der trænger sig på; der er også problemer med at skabe et selvstændigt kunstnerisk udtryk efter mange års kolonialisering og med turismens insisteren på stereotyper.
Og så er der stadig så meget, jeg blot fornemmer, og så meget, jeg ikke ved.”


