Mali-musik på My World IMAGES
Kvindelige musikere fra Mali fylder pænt i programmet for kunstfestivalen My World IMAGES, der varer frem til 12. sept. 2010. Den første koncert er i aften kl. 20 i Skørping!
Bako Dagnon
Tiden står stille, når den kvindelige griot, Bako Dagnon, synger sine historier frem med myndighed, lidenskab og visdom.
Der var en gang, hvor musikeren Bako Dagnon blev kaldt en af Malis bedst bevarede hemmeligheder. Sådan er det ikke længere. Bako Dagnons første plade under eget navn, Titati fra 2007, skabte international opmærksomhed om hendes skarpe sans for melodi og hendes enestående stemme.
I en tradition, der overvejende er for mænd, har Bako Dagnon vundet anerkendelse og respekt ved at tilføre traditionen sine egne sange om verden af i dag. Hendes klare, himmelstræbende stemme tager dig med på en uforglemmelig rejse i sang, mens de små nakkehår rejser sig lige så stille.
Koncerter
- 29. aug. i Skørping
- 30. aug. i Aalborg
- 1. sept. i Frederikshavn
- 2. sept. i Odense
- 3. sept. i Thisted
- 4. sept. i København.
KonoKone (Mali/Danmark)
KonoKone er et musikalsk udvekslingsprojekt mellem kvindelige musikere fra Mali og Danmark. Navnet er en sammenskrivning af ordet ’kono’, der betyder ’sangfugl’ på det malineske sprog bambara, og det danske ord ’kone’.
Konokone-projektet er udsprunget af et ønske om at forstærke musik fra ”randområder”, dvs. musik, der af forskellige årsager ikke høres så tit uden for de geografiske områder eller de sociale miljøer, den er opstået i.
Initiativtager til projektet er Solveig Sandnes, der har været i Mali for at indspille musik med Doussou Koulibaly, Kèmè Sidibé, Mouneïssa Tandina, der kommer til Danmark under festivalen, samt Voix de Biri, Rokia Traoré og Chœur Passarelle m.fl. Det indspillede materiale fungerer som et oplæg til et samarbejde med udvalgte kvindelige musikere fra Danmark, bl.a. Maria Laurette Friis, Jomi Massage, Heidi Mortenson, Rosa Lux, Chimes & Bells, Valby Vokalgruppe, Maria Køhnke, Disa, Lulu Roost og Lise Westzynthius og Alberte Winding.
Koncerter
- 3. sept. i København
- 4. sept. i Århus
- 7. sept. i København
- 10. sept. i København kan man opleve Doussou Koulibaly og Mouneïssa Tandina ved en koncert i Huset, hvor de spiller deres egen musik!
Se, læs & lyt
- Bako Dagnon på YouTube
- Bako Dagnon på My World IMAGES
- Konokone-projektets egen hjemmeside – med opdateret koncertliste
- Konokone på My World IMAGES
- Hele Images-festivalens musikprogram – med tid & sted for de enkelte koncerter
Afrika fejrer sin uafhængighed
Festivalen Africa50 fejrer, at Mali og andre afrikanske lande blev selvstændige for 50 år siden. Det foregår fra fredag den 10. september til lørdag den 25. september i København.
Nærmere information på www.africa50.dk
Officiel åbning
Fredag den 10. september kl 17 i Sankt Johannes Kirke ved Sankt Hans Torv på Nørrebro i København
Festivalen byder velkommen. Der er oplæsning af afrikanske digte, koramusik med Basiru Suso og koret Papaya
Teater
Lørdag den 11. kl 19 og søndag den 12. sept kl 16 i Huset i Magstræde
Oplev skuespillerne Charles Wattara og Gérard Ouédraogo fra Burkina Faso fortolke nobelprismodtager Dario Fos stykke ”Le Tigre”. Der må grines af den fantastiske historie om en tiger, der adopterer en såret soldat. Stykket bliver opført på fransk. Arrangeret i samarbejde med Passepartout Theatre Production.

Doussou Koulibaly optræder i Huset i Magstræde fredag den 10. september sammen med Kèmè Sidibé og Mouneïssa Tandina
Koncerter i Huset i Magtræde i København
Fredag den 10. september kl 21
Doussou Koulibaly, Kèmè Sidibé, Mouneïssa Tandina
Tre originale kvindelige solister fra Afrikas førende musiknation Mali. Musikerne deltager i det musikalske samarbejdsprojekt KonoKone med danske musikere ved My World Images. Her er det muligt at opleve deres egen musik.
Lørdag den 11. september kl 21
Dawda Jobarteh med band
Koramusik med danserytmer af Dawda Jobarteh og hans band. Han stammer fra en musikerfamilie i Gambia med århundrede gamle musikalske traditioner, som han udforsker i samspil med danske og internationale musikere.
Film i Huset i Magstræde
Mandag den 13. september kl 19:00
Nærmere information følger
Tirsdag den 14. september kl 19:00
‘Si-Gueriki la Reine Mère’ dokumentarfilm af Idrissou Mora-Kpai fra Bénin.
Instruktørens mor bliver udpeget til dronningemoder efter sin mands død. Filmen skildrer hans oplevelse af sin mors nye rolle og hans refleksioner over uretfærdigheden i det patriarkalske samfund.
Onsdag den 15. september kl 19:00
‘Sia, le rêve du Python’ af Dani Kouyaté fra Burkina Faso – bygger på den 1.300 år gamle legende om Wagadu. Myten handler om magt, magi, begær og spillet mellem mennesker. Mød instruktøren ved arrangementet.
Torsdag den 16. september kl 19:00
Nærmere information følger
Filmene har engelske undertekster
Koncerter i Huset i Magtræde i København
Fredag den 17. September kl 21
Deodato Siquir Trio
Jazz og verdensmusik mødes i Deodato Siquirs trio. Han er et musikalsk multitalent, som stammer fra Moçambique hvor han begyndte sin karriere som 13-årig med at spille trommer.
Lørdag den 18. september kl 21
Reverend Shine Snake Oil Co
Sarkastisk og sentimental soapbox musik – traditionelle afrikanske folkeeventyr fortalt med afrikanske rytmer tilsat punk og lidt svingende rhytm & blues.
Konference: Handelsforhold i Afrika og deres betydning for Afrikas udvikling
Fredag den 24. september på Geografisk Institut, Københavns Universitet
Den private sektor og samarbejde mellem virksomheder i nord og syd skal skabe vækst og udvikling i Afrika. Det er den seneste strategi for danske udviklingspolitik. Videnskabelige eksperter vil på konferencen sætte fokus på internationale handelsvilkår og konsekvenserne for de afrikanske producenter.
Yenkong Ngangjoh Hodu forsker og lektor på University of Manchester i international handelsjura. Tidligere tilknyttet bla Nordiska Afrikainstitutet, Helsinki Universitet. Muligheder og hindringer for investeringer i Afrika
Søren Jeppesen Lektor, ph.d at Center for Business and Development studies and Center for Corporate Values and Responsability Hvilken rolle spiller CSR og mærkning af produkter? Giver det nye muligheder for afrikanske producenter, eller er det usynlige handelshindringer?
Søren Borch privat konsulent i CONDIV og tidligere DANIDA rådgiver Om supermarkedernes krav om økologi, CSR, fairtrade og miljøhåndtering
Paneldiskussion François Traoré Præsident for de afrikanske bomuldsproducenters organisation indleder: Globaliseringen kvæler de afrikanske bomuldsproducenter
Deltagere i panelet:
- AarhusKarlshamn (AAK)
- Dansk Industri
- MS
- IBIS
- Udviklingsministeret
Ordstyrer: Christian Friis Bach, adjungeret professor ved KU/Life og tidl. international chef i Folkekirkens Nødhjælp
Koncerter i Huset i Magtræde i København
Torsdag den 23. september kl 21
Asafo med Nana Osibio
Afrobeat og jazz mødes i den ghanesisk fødte Nana Osibios musik. Han har spillet, siden han for snart 40 år siden lærte at spille keyboard og haft base i Danmark siden en turne i 1980.
Fredag den 24. september kl 21
Moussa Diallo
Den funky bas lægger en solid danserytme i Moussa Diallo musikalske mix af vestlig og afrikansk musik. De seneste 30 år har han spillet en stor rolle på den danske musikscene – såvel som i Mali, hvor han er vokset op.
Lørdag den 25 september kl 21
Katamanto Highlife Orchestra
Highlife er dansemusik fra Ghana. Ti musikere sørger for hede rytmer trommer, horn og guitar. Orkestret har eksisteret i Danmark siden 1990.
Fotoudstilling: Afrika set med danske øjne
10. – 25. september
Vesterbro Kulturhus, Lyrskovgade 4, 1758 København V
Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2200 København N
Valby Kulturhus, Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby
Fotoudstilling med billeder taget af danskere i Afrika de seneste 50 år.
Entre
Koncerter 75 kroner
Teater og film 20 kroner
Tilbud: Betal 350 kroner for entre til alle arrangementer. Du sparer penge og er med til at støtte arrangementet. Indbetal 350 kroner til bankkonto 6272 – 370638 og opgiv dit navn og din adresse. Sidste frist for indbetaling er den 5. september.
Arrangør:
Africa50 er arrangeret af Venskabsforeningen Danmark-Vestafrika, Cykler til Senegal, Guidanass, Genvej til Udvikling, Maisons Familiales Rurales’s Venner i Danmark, Baobab, Venskabsforeningen Danmark-Burkina Faso, Venskabsforeningen Danmark-Mali, Folkecentret for Vedvarende Energi, IBIS, Venskabsforening Danmark-Niger og enkeltpersoner.
Samarbejde og støtte
Medlemstilbud: Lær at tale og forstå bambara!
Bambara er det mest talte sprog i Mali og bliver også brugt i flere nabolande. Nu kan du lære at tale og forstå sproget, når Venskabsforeningen arrangerer undervisning i bambara på begynderniveau.
Undervisningen finder sted i Albertslund én gang om ugen (onsdag aften) og varer ca. 1½ time. I første omgang er der tale om et forsøg – kun for medlemmer af Venskabsforeningen Danmark-Mali.
- Første gang: onsdag den 18. august kl. 19
Ønsker du at deltage i undervisningen?
Send en mail til kontakt@malinyt.dk eller ring til Lise på 2279 2492.
Borgerjournalistik fra Bamako
Organisationen Avenue Afrique har lanceret et spritnyt website med friske nyheder fra Mali skrevet og redigeret af borgere i Bamako. Med tiden kommer der også nyheder fra provinsen.
Ny bestyrelse
Ved generalforsamlingen den 31. maj 2010 blev der valgt ny bestyrelse, som nu har konstitueret sig. Bestyrelsen består fremover af:
Karen Mohr Sokkelund (fomand), Lamine Sissoko (næstformand), Maria Milland (kasserer), Lise Blom (sekretær), Karen Hammer og Abdoul Maïga samt Assetou Sidibé (suppleant). Inger Krogh fortsætter som intern revisor.
Signe-Marie Cold Ravnkilde ønskede ikke at genopstille. Tak til Signe for indsatsen i det forgangne år!
- Kontakt venskabsforeningens bestyrelse
- Referat af generalforsamlingen 31. maj 2010 (inkl. formandens beretning for 2009-2010)





