Sikkerhed i Mali

Danmark skærper rejsevejledningen for Mali

Frygt for terrorisme og kidnapning har fået det danske udenrigsministerium til at skærpe rejsevejledningen for Mali. Alle rejser til de nordlige provinser Timbuktu, Kidal og Gao frarådes

En fransk statsborger blev den 26. november 2009 kidnappet i Menaka i det nordøstlige Mali. Menaka ligger i den zone, hvortil alle rejser det seneste år har været frarådet.

Den kidnappede franskmand har haft tilknytning til området i mange år. Kidnapperne trængte ind på hotellet og bortførte ham.

I Mali gisnes der om, hvem der oprindeligt er ansvarlig for selve bortførelsen. Det er enten lokale tuareggrupper eller Al Qaeda Maghreb. Al Qaeda har taget ansvaret for at tilbageholde franskmanden, ligesom Al Qaeda tilbageholder tre spaniere bortført i nabolandet Mauretanien.

I andre dele af Mali er der sikkert at rejse. Det gælder den historiske by Djenné, Mopti, Ségou og Dogonområdet samt hele den sydlige del af landet.

Læs rejsevejledningerne

Del med dine venner
  • email
  • Facebook
  • RSS
  • Google Bookmarks
  • Twitter
  • del.icio.us
  • MySpace
  • Add to favorites
  • Print

Visum til Mali

Nu via ambassaden i Berlin

Malis konsul i Danmark, Jørgen Galst, døde i 2008 mellem jul og nytår. Mali har derfor ingen konsul i Danmark for tiden. Det betyder, at man skal være ude i god tid, hvis man vil søge om visum til Mali før afrejsen, idet ansøgninger nu skal sendes til Malis ambassade i Berlin.

Ansøgningsblanket kan hentes på ambassadens hjemmeside.

Visumansøgningen skal sendes til ambassaden i Berlin sammen med gyldigt pas, 2 pasfotos, 34 € samt frankeret svarkuvert. Det vides endnu ikke, hvor lang ekspeditionstid man skal regne med.

Også turistvisum ved ankomst til Mali

Moussa Diallo fortæller, at man også kan søge visum til Mali i lufthavnen i Bamako, når man ankommer. Det koster 15.000 F CFA og er gyldigt i 5 dage, men kan forlænges i Bamako.

Update: Du kan få flere op lysninger om visum til Mali hos Den Danske Ambassade i Bamako, der (juni 2009) skriver på sin hjemmeside:

Det er muligt at få et turistvisum ved ankomst i lufthavnen i Bamako samt ved grænseovergange. Et turistvisum koster 15.000 FCFA (ca. 170 kr.) og er gyldigt i fem dage, hvorefter det skal forlænges ved de lokale immigrationsmyndigheder.

Del med dine venner
  • email
  • Facebook
  • RSS
  • Google Bookmarks
  • Twitter
  • del.icio.us
  • MySpace
  • Add to favorites
  • Print