Generalforsamling i Venskabsforeningen Danmark Mali
Mød spændende mennesker med interesse for Mali, smag maden og få indflydelse. Kom til generalforsamling i Venskabsforeningen Danmark-Mali
Venskabsforeningen Danmark-Mali indbyder til ordinær generalforsamling. Det foregår mandag den 23. maj 2011 kl. 18.00 hos DanAfrika Kultur, Nordre Fasanvej 192-194, kld., 2000 Frederiksberg. DanAfrikas lokaler ligger tæt på Nørrebro station.
Alle er velkomne!
Først spiser vi sammen og taler om stort og småt fra Mali. Selve generalforsamlingen begynder klokken 19. Dagsorden i følge vedtægterne
Vi vil gerne vide, om du kommer af hensyn til indkøb og mad. Giv besked på e-mail kontakt@malinyt.dk eller telefon 2279 2492 – senest torsdag den 19. maj
Meld dig til bestyrelsen!
Vær med til at sætte dit præg på foreningens arbejde. Det er både spændende og hyggeligt – og du kommer i kontakt med andre, der interesserer sig for Mali.
Medlemstilbud: Lær at tale og forstå bambara!
Bambara er det mest talte sprog i Mali og bliver også brugt i flere nabolande. Nu kan du lære at tale og forstå sproget, når Venskabsforeningen arrangerer undervisning i bambara på begynderniveau.
Undervisningen finder sted i Albertslund én gang om ugen (onsdag aften) og varer ca. 1½ time. I første omgang er der tale om et forsøg – kun for medlemmer af Venskabsforeningen Danmark-Mali.
- Første gang: onsdag den 18. august kl. 19
Ønsker du at deltage i undervisningen?
Send en mail til kontakt@malinyt.dk eller ring til Lise på 2279 2492.
Ny bestyrelse
Ved generalforsamlingen den 31. maj 2010 blev der valgt ny bestyrelse, som nu har konstitueret sig. Bestyrelsen består fremover af:
Karen Mohr Sokkelund (fomand), Lamine Sissoko (næstformand), Maria Milland (kasserer), Lise Blom (sekretær), Karen Hammer og Abdoul Maïga samt Assetou Sidibé (suppleant). Inger Krogh fortsætter som intern revisor.
Signe-Marie Cold Ravnkilde ønskede ikke at genopstille. Tak til Signe for indsatsen i det forgangne år!
- Kontakt venskabsforeningens bestyrelse
- Referat af generalforsamlingen 31. maj 2010 (inkl. formandens beretning for 2009-2010)
Generalforsamling
Foreningens medlemmer indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Venskabsforeningen Danmark-Mali
mandag den 31. maj 2010 kl. 19.00
DanAfrika Kultur (tæt på Nørrebro station)
Nordre Fasanvej 192-194, kld., 2000 Frederiksberg
Dagsorden ifølge venskabsforeningens vedtægter.
Forslag til generalforsamlingen
Har du forslag til generalforsamlingen, skal de(t) være bestyrelsen i hænde senest 1 uge før generalforsamlingen. Forslag sendes til foreningens sekretær, Lise Blom, Drosselvej 47H, 2000 Frederiksberg, eller e-mail kontakt@malinyt.dk.
Meld dig til bestyrelsen!
Vær med til at sætte dit præg på foreningens arbejde. Det er både spændende og hyggeligt – og du kommer i kontakt med andre, der interesserer sig for Mali.
Kommer du?
Venskabsforeningen Danmark-Mali byder på kage og drikke i forbindelse med generalforsamlingen. Af hensyn til indkøb vil vi gerne vide, om du kommer.
Giv besked på e-mail kontakt@malinyt.dk eller telefon 2279 2492 – senest fredag den 28. maj.
Fejring af Malis selvstændighed – ideer og planlægning
I år er det 50 år siden, at Mali blev selvstændigt. Det vil Venskabsforeningen Danmark Mali være med til at fejre. Derfor indbyder vi alle med interesse i Mali til et inspirations- og planlægningsmøde:
Tid & sted
tirsdag den 11. maj 2010 kl. 18.30
DanAfrika Kultur (tæt på Nørrebro station)
Nordre Fasanvej 192-194, kld., 2000 Frederiksberg
Program
18:30 Vi spiser lækker malinesisk mad, mens vi udveksler nyt fra og om Mali.
19:30 Oplæg: Mali fylder 50
Lamine Sissoko fortæller om Malis første 50 år som selvstændigt land. Oplægget er inspiration til, hvordan vi i Danmark kan være med til at fejre Malis selvstændighed.
Efter Lamines oplæg snakker vi om ideer til arrangementer i forbindelse med jubilæet. Der er allerede et initiativ, som arbejder på at afholde en festival i september for at fejre de mange afrikanske lande, der fik deres selvstændighed i 1960. Hvis der er opbakning for det, vil Venskabsforeningen Danmark-Mali nedsætte en arbejdsgruppe, der arbejder videre med arrangementer i samarbejde med denne gruppe.
- Læs mere om det store Africa50-initiativ
Kommer du?
Venskabsforeningen Danmark-Mali byder på mad og drikke. Af hensyn til indkøb vil vi gerne vide, om du kommer. Giv besked på e-mail kontakt@malinyt.dk eller telefon 2279 2492 – senest søndag den 9. maj.


