Gift med en kvægnomade

Karen vil nok vise mange billeder af køer.

Karen Hammer har været gift med en kvægnomade i Mali, og det var bestemt ikke kedeligt. Det er det heller ikke, når hun viser lysbilleder og fortæller historier om sin familie i Mali.

Tid & sted

8. oktober, kl. 19:30 – BEMÆRK! Ny dato
DanAfrika Kulturklub, Nordre Fasanvej 192-194, kld., Frederiksberg.
Gratis for medlemmer af DanAfrika Kulturklub og Venskabsforeningen Danmark-Mali, 20 kr. for ikke-medlemmer.

Fra kl. 18.30 er det muligt at købe vestafrikansk mad for 40 kr.

Tilmelding ikke nødvendigt.

Moussa Diallo & Mali Project

Nåede du ikke at opleve Moussa Diallo & Mali Project ved koncerten i Huset i fredags, har du chancen igen, når de spiller i rejseboghandlen Tranquebar på fredag.

Tid & sted

1. oktober, kl. 20:00
Tranquebar, Borgergade 14, Kbh. K.
Entré 150 kr.

Lad os fejre Mali sammen!

Den 22. september er Malis uafhængighedsdag og to dage efter, fredag den 24. september, optræder Moussa Diallo & Mali Project i Huset i Magstræde.


Moussa Diallo & Mali Project

Moussa Diallo & Mali Project

Med sig på scenen har Moussa Diallo, der selv spiller bas og synger, musikalske gæster fra Mali: Samba Diabaté på guitar,  balafon og n’goni, Lamine Tounkara på doun-doun og djembé, Yacouba Sissoko på tama og n’goni samt Bintou Soumbounou på vokal. Koncerten er en del af Africa50-festivalen, der fejrer, at en lang række lande i Afrika i 1960 fik deres selvstændighed.

Invitér dine Mali-venner, så vi sammen kan fejre, at Mali for 50 år siden fik sin selvstændighed fra kolonimagten Frankrig.

Kom glad!

Tid & sted

24. september, kl. 21:00
I jazzklubben ”1. SAL” i Huset i Magstræde.
Der er indgang fra Rådhusstræde 13 – og billetten koster 75 kr.

Læs mere

KONCERT: Doussou Koulibaly & Mouneïssa Tandina

Venskabsforeningen Danmark-Mali markerer 50-året for Malis selvstændighed ved en koncert med to originale kvindelige solister fra Afrikas førende musiknation Mali. Fredag den 10. september åbner de Africa50-festivalen i Huset i Magstræde.

Tid & Sted

10. september 2010, kl. 21.00
1. SAL – Huset i Magstræde
Rådhusstræde 13, Kbh. K

Entré: 75 kr. - eller partoutkort til Africa50: 350 kr. – se www.Africa50.dk

Musikalsk snapshot af Malis kvinder med power og rytme

Engang var Malis musik præget af mænd, som spillede timelange heltekvad for herskerne. I dag dominerer de kvindelige kunstnere musikmarkedet og sætter kvindeliv på dagsordenen med funklende popperler. Doussou Koulibaly og Mouneïssa Tandina tilhører hver sin generation – men de har begge meget på hjerte. I deres sange kommenterer de vigtige emner i samfundet som fattigdom, polygami og kærlighed. Og publikum lytter!

Mouneïssa Tandina

Mouneïssa Tandina (født 1964) er en klassisk singer-songwriter og professionel trommeslager. Hendes mørke stemme smyger sig om guitaren og de personlige sange, der henter sin kraft i hendes eget liv. Hun begyndte sin karriere som trommeslager som 16-årig i 1980’erne på et tidspunkt, hvor kvinder normalt ikke spillede instrumenter. Hun har spillet med divaen Oumou Sangaré og med Salif Keïtas orkester Les Ambassadeurs Internationaux.

I mange år spillede hun med dansebands i Abidjan i Elfenbenskysten, men vendte til sidst hjem til Mali, hvor hun blev gift som fjerde hustru i en traditionel familie. I begyndelsen støttede ægtemanden hendes musik, men senere ville han ikke tillade, at hun optrådte. Det fandt hun sig ikke i.

”Musik er en nødvendighed for mig. Jeg måtte droppe mit ægteskab for at kunne fortsætte med at spille,” siger Mouneïssa, der er bevidst om sin funktion som rollemodel: ”Traditionelt er kvindeliv lig med et liv som husmor. Jeg viser, at det at spille musik er et lønarbejde. Kvinder skal også arbejde og tjene penge.”

Doussou Koulibaly

Doussou Koulibaly (født 1981) tilhører den unge generation. Hun synger og spiller dansevenlig musik på det harpelignende strengeinstrument kamalé n’goni med den mørke klang. Sangene på hendes første album ’Nantou’ handler om livet som ung i Mali og udfordringer med familie, venskaber og arbejde.

Doussou Koulibaly og Mouneïssa Tandina er i Danmark for at optræde ved My World Images med KonoKone, et musikalsk samarbejde mellem kvindelige musikere fra Danmark og Mali. Ved koncerten den 10. september bliver de akkompagneret på strengeinstrumentet djeln’goni af Cheick Oumar Koïta.

Glæd dig til en festlig aften i selskab med to originale kvindelige solister fra Afrikas førende musiknation Mali.

Læs & lyt

Koncerten er støttet af Center for Kultur og Udvikling.

Mali-musik på My World IMAGES

Kvindelige musikere fra Mali fylder pænt i programmet for kunstfestivalen My World IMAGES, der varer frem til 12. sept. 2010. Den første koncert er i aften kl. 20 i Skørping!

Bako Dagnon fra Kita giver 6 koncerter i Danmark under My World IMAGES

Bako Dagnon

Tiden står stille, når den kvindelige griot, Bako Dagnon, synger sine
historier frem med myndighed, lidenskab og visdom.

Der var en gang, hvor musikeren Bako Dagnon blev kaldt en af Malis bedst bevarede hemmeligheder. Sådan er det ikke længere. Bako Dagnons første plade under eget navn, Titati fra 2007, skabte international opmærksomhed om hendes skarpe sans for melodi og hendes enestående stemme.

I en tradition,
 der overvejende er for mænd, har Bako Dagnon vundet
 anerkendelse og respekt ved at tilføre traditionen sine egne
sange om verden af i dag. Hendes klare, himmelstræbende
stemme tager dig med på en uforglemmelig rejse i sang, mens de små nakkehår rejser sig lige så stille.

Koncerter

KonoKone (Mali/Danmark)

KonoKone er et musikalsk udvekslingsprojekt mellem kvindelige musikere fra Mali og Danmark. Navnet er en sammenskrivning af ordet ’kono’, der betyder ’sangfugl’ på det malineske sprog bambara, og det danske ord ’kone’.

Konokone-projektet er udsprunget af et ønske om at forstærke musik fra ”randområder”, dvs. musik, der af forskellige årsager ikke høres så tit uden for de geografiske områder eller de sociale miljøer, den er opstået i.

Initiativtager til projektet er Solveig Sandnes, der har været i Mali for at indspille musik med Doussou Koulibaly, Kèmè Sidibé, Mouneïssa Tandina, der kommer til Danmark under festivalen, samt Voix de Biri, Rokia Traoré og Chœur Passarelle m.fl. Det indspillede materiale fungerer som et oplæg til et samarbejde med udvalgte kvindelige musikere fra Danmark, bl.a. Maria Laurette Friis, Jomi Massage, Heidi Mortenson, Rosa Lux, Chimes & Bells, Valby Vokalgruppe, Maria Køhnke, Disa, Lulu Roost og Lise Westzynthius og Alberte Winding.

Koncerter

Se, læs & lyt

« Forrige sideNæste side »