Vestafrikanske kulturdage i Århus

Mød Manny Ansar, lederen af musikfestivalen Festival du Desert, ved weekendens konference i Århus. Foto: Marianne Leth

Mød Manny Ansar, lederen af musikfestivalen Festival du Desert, ved weekendens konference i Århus. Foto: Marianne Leth

Du kan møde flere prominente kulturpersonligheder fra Mali, når Århus i samarbejde med bl.a. CKU og O3V fejrer 100-året for Landsudstillingen i Århus med et ambitiøst kulturinitiativ, der skal synliggøre vestafrikansk kultur i Danmark.

Arrangementet finder sted i og omkring Musikhuset i Århus i dagene 14.-19. august og byder blandt andet på:

  • Dialogmøde om Islam som kunsterisk islæt 14. august kl. 14-16
  • Konference om Vestafrikas subkulturer og frodige festivalscener 14.-16. august kl. 10-16 (lørdag om fortællere og musikfestivaler; søndag om kunst og film)
  • Vestafrikansk marked 14.-19. august kl. 10-22
  • Udstilling af kunst fra og om Vestafrika i Musikhusets forhal 14.-16. august
  • Koncert 15. august kl. 21.

Billet til konference og koncert koster 150 kr. og kan købes via link på CKU’s hjemmeside, hvor du også finder detaljeret konferenceprogram. De øvrige aktiviteter er gratis.

Programpunkter

Salif Keïta kom, sang og sejrede


Salif Keïta fik salen til at sitre, da han sang den betagende ballade “Folon”
Foto: Svend Erik Sokkelund

Der var dømt fest og farver over hele linjen, da Malis mestersanger, Salif Keïta, og hans velspillende orkester trykkede den af forgangen lørdag (16. maj) i et tætpakket Store Vega, der vuggede i takt aftenen igennem, mens han legede veloplagt med både musikere, publikum og de høje oktaver.

Malisk familieforestilling på turné

Bandiougou le dernier / Bandiougou den sidste (fra 6 år)
Søndag 3. maj kl. 17.00, Folketeatret, Nørregade 39, København K
Billetter er gratis
- men skal bestilles på ptp.abt@gmail.com el. mobil 2897 0146

”Klods-Hans i Mali” døbte dagbladet Information forleden den maliske familieforestilling, der for tiden er på turné i Danmark. Bag projektet står den maliske teatertrup Les Fils d’Adam og den nordiske teaterforening Passepartout Theatre Production. Forestillingen bygger på en historie, som de fleste malier kan nikke genkende til – og handlingen minder på mange punkter om … Klods-Hans.
Handlingen er beskrevet på Passepartout Theatre Productions hjemmeside. Her kan du også se billeder fra forestillingen og forestillingens turnéplan frem til og med 7. maj, hvor gæsterne fra Mali rejser hjem igen.

Afrikansk eftermiddag med mad og musik
Efter forestillingen, der varer knapt en time, vil der i Folketeatrets café, Snorreloftet, være afrikansk mad, drikke og musik – og mulighed for at møde kunstnerne.

Maden laves af Danafrika Kulturklub og skal bestilles og betales forud:
Tilmelding til mad senest 30. april på: danafrika@yahoo.dk eller mobil 2227 7082 – samtidig indbetales 50 kr.pr. person på kontonr. 5223-0001531599

Frihedspris til stærk kvinde fra Mali

Den 9. december 2008 uddeles PL-fondens frihedspris 2008 ved et lukket arrangement til den usædvanlige borgmester i lillebyen Goundam vest for Timbuktu i Mali, Oumou Sall Seck.

PL-prisen uddeles til et rankt menneske, som med et demokratisk sindelag gør en ekstraordinær indsats for FN’s universelle menneskerettigheder.

Oumou Sall Seck får PL-prisen, fordi hun gør en kæmpemæssig indsats for ligestilling og går energisk i spidsen for kampen mod omskæring af piger. Hun er en dynamisk rollemodel for udviklingen i Goundam og det fattige område på randen af Sahara. Prisen er i år på 15.000 Euro eller godt 100.000 kroner.

Du har mulighed for at møde Oumou Sall Seck i København, onsdag den 10. december kl. 17.00-18.30 i PH Caféen, Liva lokalet, Halmtorvet 9A, 1700 Kbh. V, når Kvindernes U-landsudvalg / KULU inviterer til fyraftensmøde i anledning af FN’s internationale dag for menneskerettigheder.

Læs mere om mødet på kulu.dk

Du kan også læse om Oumou Sall Seck på Mogens Lykketofts blog, hvor han beretter om Udenrigsudvalgets besøg i Mali i foråret 2008.

Salif Keïta til København i 2009


Foto © Malick Sidibé/Universal Music.

Du kan godt begynde at glæde dig. Det forlyder nemlig fra pålidelig kilde, at Malis sanglærke nr. 1, Salif Keïta, besøger Danmark og giver koncert i Store Vega den 16. maj 2009.

Læs mere på Crawfurd.dk, hvor du også kan følge med i meget af det, der ellers sker på den afrikanske front i Danmark.

« Forrige sideNæste side »